Drømmer du om at bruge din arkitektfaglighed i et miljø, hvor ingeniører, arkitekter og byggeledere arbejder tæt sammen? Trives du med at koordinere komplekse byggeprojekter – fra skitse til aflevering? Vil du være en del af en stærk kultur med højt til loftet og korte beslutningsveje? Så vil vi meget gerne høre fra dig – Norconsult søger en erfaren projektleder/sagsarkitekt til deres afdeling i Aalborg.Bliv en del af et engageret teamHos Norconsult er vi en dedikeret rådgivningsvirksomhed i vækst. Vi gør os umage for at levere høj kvalitet og skabe stor værdi for vores kunder. Hos os er det afgørende, at kunden oplever tydelig kommunikation, professionel rådgivning og løsninger, der holder – både på tegnebrættet og i virkeligheden. Vi varetager design, projektering, dokumentation og byggeledelse. Vores projekter spænder fra mindre renoveringsopgaver til større og komplekse nybyggerier for både offentlige og private bygherrer. I Aalborg er vi omkring 50 kolleger, der primært beskæftiger sig med totalrådgivning – herunder arkitekter, ingeniører, konstruktører, projektledere, projektchefer og byggeledere – som tilsammen udgør et stærkt fagligt fællesskab præget af åbenhed, samarbejde og en uformel omgangstone. Vi er stolte af at levere projekter med fokus på høj kvalitet, godt købmandskab og stor kundetilfredshed.
Om jobbetSom projektleder/sagsarkitekt får du en central rolle med ansvar for udvikling og realisering af spændende byggeprojekter – fra de første idéer og skitser til det færdige byggeri. Du bliver en nøgleperson i vores projekter, og du er med til at sikre, at arkitekturen bevarer sin kvalitet og intention hele vejen fra koncept til aflevering. Du får ansvar for at omsætte kundens vision til funktionelle og æstetiske løsninger, koordinere med ingeniører og øvrige rådgivere samt sikre, at projektet leveres til aftalt tid, kvalitet og økonomi. Stillingen giver dig fagligt ansvar og stor handlefrihed, hvor du får mulighed for at opbygge stærke relationer og aktivt præge både processer og løsninger i tæt samarbejde med kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
Hos os får du en fleksibel hverdag med plads til både arbejde og fritid, og vi tilbyder stærke rammer for personlig og faglig udvikling. Vores virksomhed bygger på solide værdier, ordentlighed i opgaveløsningen og et stærkt fællesskab, hvor der er plads til grin og en uformel omgangstone – også når det går stærkt.
Dine primære arbejdsopgaver som projektleder/sagsarkitekt omfatter:
- Deltag aktivt i idé- og tilbudsfasen samt planlægningen af nye projekter
- Definér opgavens omfang og arkitektfaglige retning i tæt dialog med kunden
- Sikre den arkitektoniske kvalitet og sammenhæng i alle projektets faser
- Koordinér tæt med kunden, bygherrer og interne kollegaer
- Varetage myndighedsbehandling og sikre overholdelse af gældende krav og standarder
- Udarbejd og kvalitetssikre tegninger, beskrivelser og projektmateriale
- Bidrag aktivt til udvikling af kunderelationer og Norconsults arkitektfaglige profil
Din profilDu er uddannet arkitekt, bygningskonstruktør eller har en anden relevant baggrund – og du har erfaring med at drive projekter fra idé til realisering. Du trives med ansvar og har en naturlig evne til at bevare overblikket, også når projekterne er komplekse og mange interessenter er i spil. Du har erfaring med at styre eller koordinere tværfaglige teams, hvor arkitekter, bygherrer, ingeniører og samarbejdspartnere arbejder tæt sammen om fælles mål. Du kommunikerer klart og professionelt – både internt og eksternt. Du arbejder struktureret og løsningsorienteret og har god forståelse for, hvordan arkitektur, funktion, teknik og økonomi spiller sammen. Derudover har du blik for kvalitet og helhed, og du evner at skabe løsninger, der lever op til både bygherres forventninger og Norconsults standarder.
Om Norconsult i DanmarkNorconsult Danmark A/S beskæftiger omkring 570 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Ballerup, Kolding, Grenaa, Esbjerg, Horsens og Smørum. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren.
Norconsult er kendetegnet ved en flad, beslutningsdygtig organisation, hvor der er stor frihed under ansvar og kort vej fra idé til handling. Kulturen bygger på faglighed, tillid og lokalt engagement, og samarbejdet på tværs af især de jyske kontorer er tæt og velfungerende.
Om NorconsultNorconsult er et førende nordisk rådgivningsfirma. Vi kombinerer ingeniørfag med arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter i privat og offentlig sektor inden for infrastruktur, energi og industri, byggeri, ejendomme og arkitektur. Med hovedkontor i Sandvika i Norge og cirka 6.600 medarbejdere fordelt på omkring 140 kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Island, Polen og Finland kombinerer vi tværfaglig ekspertise med lokal tilstedeværelse.
Er du nysgerrig på mere?Vil du være en del af Norconsults stærke faglige fællesskab og bidrage til at forme fremtidens byggerier, så send din ansøgning og dit CV via linket herunder. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen?Kontakt rekrutteringskonsulent Allan Jessen på tlf. +45 27 79 54 49 eller e-mail aj@peakrekruttering.dk.