Spændende mulighed for den erfarne Finance Director, men også for Regnskabschefen der er klar til næste step i karrieren.Rollen som Finansdirektør vil være at lede og udvikle finansfunktionen, som består af seks dygtige medarbejdere. Dine overordnede ansvarsområder vil være finansiel rapportering, intern og ekstern revision, skat og løn. Derudover vil du også være ansvarlig for den finansielle rapportering til R&D Test Systems’ ejere, MTS Systems Inc., og deres ultimative ejere, ITW – en børsnoteret amerikansk virksomhed. Som en del af den lokale ledergruppe i R&D Test Systems, vil du desuden være medansvarlig for udvikling af forretningsstrategier med særligt fokus på det finansielle område, - herunder det overordnede datagrundlag for beslutningstagning.
Ud over de ovennævnte ansvarsområder vil du få følgende nøgleopgaver:
- Gennemgang af regnskab og POC-regnskab – Percentage Of Completion.
- Månedlige forretningsgennemgange efter månedsafslutning med MTS’ ledelse.
- Månedlige rapporter og præsentationer af den finansielle situation for ledelsesteamet.
- Ansvarlig for finansielle budgetter og forecasts, herunder rapportering til MTS’ ledelse.
- Gennemgang og godkendelse af lønudbetalinger.
- Transfer pricing.
- Medansvarlig for den danske lovpligtige årsrapport.
- ESG-rapportering og dataindsamling.
Succeskriterierne for stillingen omfatter valid og rettidig rapportering samt et solidt datagrundlag, som der kan træffes beslutninger ud fra, og at du sikrer trivsel, udvikling og god motivation for medarbejderne i økonomiafdelingen.
Dygtig og opmærksom leder med stor professionalismeVi forventer, at du har en stærk finansiel baggrund, og det er et stort ønske, at du har mindst fem års ledelseserfaring fra en international, videntung projektvirksomhed. Du kan tage en værdiskabende rolle i ledergruppen ved at levere finansielle indsigter, og du føler dig tryg ved at præsentere foran både ledergruppen og hele virksomheden. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med US GAAP.
Du har en proaktiv personlighed, der tager ansvar og skaber fremdrift. Du er kendt for stærke evner inden for interessenthåndtering og arbejder let og respektfuldt sammen med mennesker på alle niveauer og i alle dele af organisationen. Du er skarp, har en stærk analytisk tankegang, og du formår at balancere mellem strategi og hands-on-arbejde. Du mestrer balancen mellem at tage træffe beslutninger og resultatorienteret og samtidig være tolerant og pragmatisk. Du taler flydende dansk og engelsk, og du bor inden for køreafstand til Aarhus.
Unik karrieremulighedDu tilbydes en attraktiv stilling i en sund og veldrevet virksomhed med stærke værdier og et langsigtet fokus, hvor du får en nøglerolle i den videre udvikling af virksomheden.