Har du erfaring med ombygning, renovering samt nybyggeri? Har du en teknisk baggrund og vil du gerne være med til at udvikle spændende projekter inden for bl.a. erhvervsejendomme og bolig i en solid og velkonsolideret virksomhed? Ønsker du en stilling hvor du kan kombinere projektering og projektledelse med byggeledelse i en rolle som bygherre?Om stillingen:Byggeselskab Mogens de Linde er én af landets førende spillere indenfor fredede og bevaringsværdige ejendomme for hvem, det er en kunstart at istandsætte ejendomme med respekt for historien og kulturarven. Byggeselskab Mogens de Linde udvider nu deres tekniske afdeling i København på Holmen og søger en bygningskonstruktør, som bliver en del af et stærkt og kompetent team, hvor du vil arbejde med myndighedsgodkendelser, projektering, projektledelse og byggeledelse. Du får ansvaret for dine projekter fra start til slut og har mulighed for sparring med dine kollegaer. Opgaverne spænder fra mindre ombygninger til større renoveringer af typisk bevaringsværdige eller fredede ejendommen samt nybyggeri. Du vil i stillingen også arbejde sammen med eksterne samarbejdspartnere som arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og myndigheder. Ved større projekter ligger alt projektering eksternt.
Dine primære opgaver vil være:
- Projektering og skitser af forskellige byggeprojekter inden for ombygning og renovering
- Byggeledelse og opfølgning på igangværende projekter
- Styring af egenproduktion og indkøb af materialer
- Dialog med myndigheder og udarbejdelse af materiale til myndighedsansøgninger
- Projektledelse af alt fra mindre renoveringer til større nybyggerier
- Projektledelse af eksterne samarbejdspartnere, typisk arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører
- Prisforhandlinger i projekter med samarbejdspartnere.
Om dig:Du har mindst 5 års relevant brancheerfaring, har en teknisk uddannelse som bygningskonstruktør og har formentlig også en håndværksmæssig uddannelse. Du har erfaring med projektering og har det fint med sommetider selv at slå nogle streger i AutoCAD eller REVIT. Det er en fordel, hvis du har indsigt i og erfaring med myndighedsbehandling fra byggeandragende til opnåelse af ibrugtagningstilladelse.
Udover dine evner til at levere projekterne inden for de aftalte rammer vægtes omhu, troværdighed og gode kommunikationsevner overfor de involverede parter. Du er god til at tage ansvar og planlægge dine opgaver. Derudover trives du i et uformelt miljø, hvor hverdagen er omskiftelig.
Du vil få:En meget spændende arbejdsplads i en flad organisation, hvor der er kort vej til beslutningerne hos bygherre. Mangfoldige opgaver og en dygtig intern organisation, hvor du som bygherre har et stort samarbejde med de dygtigste arkitekter og rådgivende ingeniører. MEGET spændende projekter der spænder vidt i en uformel og uhøjtidelig organisation. Løn efter kvalifikationer på et attraktivt niveau.
Er du interesseret?Såfremt du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Allan Jessen fra Peak Rekruttering på +45 27 79 54 49. Du kan søge stillingen nedenfor og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Byggeselskab Mogens de Linde A/S udvikler og udlejer primært erhvervsejendomme. Vi spænder over hele spektret fra boliger og kontorer til butikker, produktions- og lagerlokaler. Vi har ejendomme i Århus og København med i alt ca. 30 medarbejdere til den daglige drift.Ud over en innovativ holdning til udviklingen af erhvervsejendomme, baserer de deres virke på et højt kvalitetsniveau, troværdighed og menneskelig service.Læs mere om Byggeselskab Mogens de Linde A/S på www.delinde.dk.