Tilbudsleder til rækkehusprojekter - JCN Bolig A/S
JCN Bolig

Stillingsbetegnelse:
Tilbudsleder - Rækkehuse

Kontaktperson:
Allan Jessen

Virksomhed:
JCN Bolig A/S

Geografisk placering:
Region Midtjylland

By:
Aarhus
Vil du stå forrest, når fremtidens rækkehusbyggerier tager form – fra de første idéer til det færdige tilbud? Peak Rekruttering søger på vegne af JCN Bolig A/S en tilbudsleder, der vil tage teten og drive udviklingen af spændende rækkehusprojekter, hvor byggeteknisk forståelse og økonomisk overblik går hånd i hånd.
Hos JCN Bolig A/S bliver du en nøglespiller i udviklingen af nye projekter. Her får du ansvar, indflydelse og en central rolle i at forme projekterne fra idé til kontrakt. Virksomheden er i kontrolleret og stabil vækst og derfor søger vi endnu en tilbudsleder til kontoret i Aarhus eller Timring.


Om jobbet
Som tilbudsleder bliver du en central del af processen fra de første idéer til det færdige tilbud, kontrakt og den efterfølgende overdragelse til produktionen. Du får ansvaret for at udarbejde kalkulationer og sikre, at projekterne hænger sammen både økonomisk og praktisk, og du er med til at forme projektet allerede i de tidligste faser. Det gør du i tæt samarbejde med bygherre, kolleger og eksterne samarbejdspartnere, hvor din evne til at se helheden og projektere på skitseniveau spiller en vigtig rolle i udviklingen af solide og bygbare løsninger.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du arbejder tæt sammen med én kollega i en tilsvarende funktion, og du refererer direkte til sektionsdirektør for rækkehuse, Michael Ørgaard.

I din hverdag vil du blandt andet:
  • Udarbejde overslag og tilbud på nye rækkehusprojekter
  • Skabe overblik over mængder, priser og risici og sikre en realistisk økonomisk ramme
  • Samarbejde tæt med projektafdelingen om at omsætte idéer til gennemarbejdede løsninger
  • Koordinere og lede både interne og eksterne aktører, så alle arbejder mod fælles mål
  • Indgå i dialog og forhandlinger med bygherrer, rådgivere og underentreprenører
  • Følge projekterne videre efter overdragelsen og bidrage aktivt til en stærk økonomisk styring – herunder som sparringspartner i forhold til indkøb, kontrakter og løbende opfølgning
Din base bliver på kontoret i Aarhus eller Timring, og du vil desuden have møder ude af huset – primært i Aarhus og på Sjælland.

Din profil
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med byggeri, gerne med særligt fokus på typehuse og rækkehuse. Du har flair for tal og et skarpt økonomisk overblik, som gør dig i stand til at arbejde realistisk og præcist med prissætning. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være som bygningskonstruktør eller ingeniør, men det er ikke et krav, hvis du har opnået tilsvarende kompetencer gennem praksis og erfaring.
Du arbejder selvstændigt og struktureret og tager naturligt ansvar for dine opgaver. Samtidig trives du i samarbejdet med mange forskellige aktører og kommunikerer klart og professionelt både internt og i dialogen med bygherre. Endelig ser vi gerne, at du har stærke evner inden for både forhandling og præsentation.

JCN Bolig A/S tilbyder:
Du bliver en del af en veldrevet virksomhed i kontrolleret vækst. JCN Bolig A/S er en meget stabil virksomhed med korte beslutningsveje og mange spændende kunder, som de samarbejder med på mange projekter. Projekterne er komplekse og byggeri i høj kvalitet. Virksomheden er anerkendt for at være en god arbejdsplads med gode personaleforhold, pension, sundhedssikring, fleksible arbejdstider og andre personalegoder. Gage forhandles individuelt på et attraktivt niveau. Der er i virksomheden fokus på ordentlighed, gensidig respekt og tillid, hvortil at samarbejde, kompetenceudvikling, kvalitet og engagerede medarbejdere er noget som virksomheden higer for at efterleve. Virksomheden blev grundlagt i 1898 og havde dermed fornyeligt 125-års jubilæum.

Om JCN Bolig A/S
JCN Bolig er en professionel byggevirksomhed, der har specialiseret sig i boligbyggeri. De arbejder udelukkende på BtB markedet. Virksomheden er en konkurrencedygtig og specialiseret virksomhed, der ved hjælp af stram tidsstyring, dygtige håndværkere i egenproduktion og dedikerede byggeledere, formår at levere kvalitetsbyggerier til aftalt pris og tid. JCN Bolig A/S er i vækst og har i dag over 160 ansatte fordelt på kontorerne i Aarhus, Vildbjerg og Glostrup.

Er du nysgerrig på mere?
Vil du være en del af JCN Boligs stærke faglige fællesskab og bidrage til at forme fremtidens byggerier? Så send din ansøgning og dit CV via linket herunder. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Allan Jessen hos Peak Rekruttering på telefon +45 27 79 54 49 eller e-mail aj@peakrekruttering.dk.




 


Send ansøgning