Teamchef til Sweco i Viborg / Herning
Logo Sweco 500x300

Stillingsbetegnelse:
Teamchef - Viborg / Herning

Kontaktperson:
Allan Jessen

Virksomhed:
Sweco A/S

Geografisk placering:
Region Midtjylland

By:
Viborg / Herning
Ønsker du en central rolle som leder for et tværfagligt team af ingeniører, konstruktører og installationsfagene? Holder du af at være med helt fra den indledende kundekontakt, tilbudsfase og designfase til projektering og ikke mindst eksekvering af komplekse byggeprojekter? Er du dygtig til at skabe bro mellem kunder og dine interne medarbejdere? Så er du måske den nye leder for 10 medarbejdere i Viborg/Herning.

En central rolle i Sweco:
Du bliver en del af Byggeridivisionen i Viborg/Herning og refererer til Dennis Heiselberg som er Afdelingschef for Aalborg, Viborg og Herning, der har ansvaret for i alt 45 medarbejdere.

Afdelingen i Viborg/Herning består af to velfungerende tværfaglige teams, der arbejder tæt sammen for at skabe attraktive og funktionelle byggerier – med fokus på indeklima, dagslys, akustik, bæredygtighed, tekniske installationer, brandforhold og bygningsdrift. Som førende inden for integreret rådgivning samarbejder Sweco tæt med arkitekter om både offentlige og private byggerier.

Dit team og din ledelsesopgave:
Dit tværfaglige team er et veletableret team med et godt renommé i branchen og bærer præg af en høj grad af faglig stolthed. Afdelingen beskæftiger lige nu 10 medarbejdere, fordelt i både Viborg og Herning, som løser forskellige former for byggerier.
Som leder er du ansvarlig for den daglige drift af teamet og resultatskabelsen i projekterne. Det indebærer bl.a.:

 
  • Økonomisk ansvar for teamets resultater, herunder medvirken til budgetter og strategi.
  • Ressourceplanlægning og bemanding af projekter, inkl. motivation og kompetenceudvikling.
  • Understøtte succesfuld projekteksekvering, herunder økonomistyring.
  • Faglig sparring og kvalitetssikring i projekterne.
  • Direkte kundekontakt og bidrag til kommercielle aktiviteter.

Engageret og resultatorienteret leder
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har erfaring fra rådgiverbranchen og ledelse af teams – enten i projekter eller som formel leder med medarbejderansvar.

Som person er du løsnings- og resultatorienteret med et kommercielt mindset. Du arbejder struktureret og følger altid dine opgaver helt til dørs med en høj grad af ansvarlighed. Du evner at sige til og fra og forstår at inddrage og samarbejde med dit team. Generelt er det vigtigt, at du er god til at skabe relationer til både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Sweco tilbyder
Der er tale om en central lederrolle på kontoret i Viborg/Herning, hvor du får stor mulighed for at præge afdelingen og resultaterne. Du får dygtige og engagerede medarbejdere samt spændende projekter, hvor du er med i hele processen fra start til slut. Sweco er en professionel og ambitiøs organisation, hvor du får stor indflydelse og rig mulighed for faglig udvikling. Løn og vilkår forhandles på et attraktivt niveau.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Kontakt konsulent Allan Jessen hos Peak Rekruttering på telefon 2779 5449, hvis du vil vide mere om stillingen og Sweco som arbejdsplads. Brug linket nedenfor til at sende din ansøgning med relevante dokumenter.

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger, mens vi i Europa er 21.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

 


Send ansøgning