Entreprenant projektchef med ambitioner søges til opbygning af nyt forretningsområde i veletableret virksomhed
Colas2023

Stillingsbetegnelse:
Entreprenant projektchef med ambitioner søges til opbygning af nyt forretningsområde i veletableret virksomhed

Kontaktperson:
Bettina Askjær v. Peak Rekruttering

Virksomhed:
Colas Danmark A/S

Geografisk placering:
Region Midtjylland

By:
Horsens
Henter du din motivation i at skabe og opbygge? Vil du lægge alle kræfter i for at sikre en fortsat karriereudvikling? Trives du i en virksomhed hvor der er en god balance mellem arbejde og fritid? Interesseret? Læs mere her....

Vær selv med til at sætte dit præg på jobbet 
Colas er en kompetent og branchekendt entreprenør, som udover forretningsområder som asfalt, sealing og råstoffer/industri, er i fuld gang med udvikling af et nyt forretningsområde indenfor anlæg.
Du kommer derfor til at bidrage til opbygningen og den fortsatte udvikling af hele anlægsforretningen.
Du får base på Colas´ afdelingskontor i Horsens.

Stillingen:
Med reference til anlægsdirektøren, vil du som projektchef i Colas Horsens udføre projekter i hele Jylland og på Fyn. Du vil få en meget aktiv rolle i opbygningen af dette nye forretningssegment. Under denne opbyggelse af anlægsforretningen har Colas valgt at investere i dette område, og sikre et godt fundament for alle indkomne projekter, - herunder både økonomisk stabilitet og kompetente ressourcer.

Primære opgaver:
  • Planlægning og styring af projekter, komplekse projekter primært i hovedentreprise
  • Budgettering og re-kalkulation af projekter i samarbejde med tilbudsleder
  • ”Netværke” og sikre et tæt samarbejde med underleverandører
  • Deltage i forhandlinger og relevante byggemøder og kundemøder
  • Sikre budgetoverholdelse undervejs i processen
  • Deltage i den strategiske forretningsudvikling indenfor anlæg i tæt samarbejde med ledelsen

Om dig:
Du har formentlig en uddannelse som ingeniør eller konstruktør indenfor anlæg, alternativt har du opnået erfaring på anden vis. Vigtigt er det, at du har solid erfaring som Projektchef eller projektleder fra anlægsområdet.
Du har et højt personligt drive, og bidrager med et positivt sind og et godt humør. Det er vigtigt, at du har gode evner til at samarbejde på tværs i en organisation. Du er en vindertype der altid jagter de opstillede mål, og undervejs sikrer du god kommunikation med dine omgivelser. Du er struktureret, men på samme tid er du god til at tænke ud af boksen og komme med nye løsninger.
Du begår dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Virksomheden tilbyder:
Gode ansættelsesforhold med pensionsordning, helbredssikring og løn, som modsvarer dine kvalifikationer. Du får desuden god mulighed for udvikling i form af efteruddannelse og karrieremuligheder.

Er du interesseret så send dit Cv hurtigst muligt via linket i annoncen.

Hvem er Colas Danmark?
Colas Danmark A/S er en af de førende asfalt- og anlægsentreprenører i Danmark.  Vi hjælper vores kunder med at realisere løsninger, som tilpasses kundens individuelle behov og forventninger. Vi bringer knowhow og erfaring til projekterne og tilbyder stadig mere bæredygtige produkter og løsninger. 


Colas Danmark A/S er en del af Colas Gruppen, ejet af den franske Bouygues Group. Gruppen er international markedsleder inden for infrastruktur med lokalt forankrede selskaber over hele verden. I Danmark omfatter Colas’ kerneforretning anlægsprojekter, asfaltprojekter, sealing og råstofindvinding og industri.
 
Med et netværk af 800 entreprenørvirksomheder i mere end 50 lande på fem kontinenter arbejder gruppens 58.000 medarbejdere lokalt for at binde samfundet sammen og muliggøre transport og samhandel i dag og i morgen.

Læs mere om os på www.colas.dk

 


Send ansøgning