Har du erfaring med mejeriproduktion, og vil du være med til at stå i spidsen for en traditionsrig og ambitiøs virksomhed i udvikling? Motiveres du af ledelse, drift og optimering – og er du klar på et nyt eventyr i hjertet af Østersøen, hvor naturen og fællesskabet går hånd i hånd med et professionelt arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi søger som ny Driftschef til Bornholms Andelsmejeri.Om stillingenSom Driftschef får du det overordnede ansvar for alle drifts aktiviteter på mejeriet og bliver en nøglespiller i ledelsesteamet. Du får ansvaret for at sikre optimal drift, kvalitet og ydeevne, samtidig med at du leder og udvikler dine medarbejdere og bidrager til strategiske beslutninger og forbedringer. Du vil få ledelsen af fem teamledere og i alt 60 medarbejdere. På sigt kan stillingen udvikle sig til Mejerichef.
Dine vigtigste ansvarsområder:
- Ledelse af produktionsområder: skummesal, smør, gul ost, blåskimmelost samt pakkeri og lager
- Personaleledelse, udvikling og trivsel – herunder MUS, motivation og feedback
- Optimering af produktionens KPI’er (udbytte, spild, effektivitet m.m.)
- Deltagelse i projekter og et tæt samarbejde med vedligehold
- Kvalitets- og fødevaresikkerhedssikring i tæt samarbejde med kvalitetsafdelingen
- Ansvar for miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø
- Samarbejde med administrationen og eksterne myndigheder
Om digDu er formentlig uddannet mejerist, mejeritekniker eller har en anden relevant teknisk uddannelse og du har erfaring fra en lignende stilling inden for produktion af mejeriprodukter. Du har erfaring med produktionsledelse og trives med hands-on daglig ledelse og strategiske opgaver. Du har et skarpt øje for optimering og kvalitet i alle led af produktionen og formår at omsætte mål og data til konkrete forbedringer i praksis.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har minimum 3 års erfaring med operationel ledelse og kender til mejeriprocesser
- Har blik for data, optimering og udvikling – og er vant til at arbejde med KPI’er
- Kan bevare overblikket, også i pressede situationer, og handle beslutsomt
- Er en nærværende og motiverende leder, der evner at få det bedste frem i dit team
- Er flydende på dansk og ubesværet på engelsk. Du har kendskab til Office-pakken
Vi tilbyderDu træder ind i en nøgleposition i en professionel og ambitiøs virksomhed, hvor stolte traditioner og lokal forankring går hånd i hånd med moderne ledelse og høje ambitioner. Du vil få en helt central rolle i at drive mejeriet i samarbejde med den administrerende direktør. Korte beslutningsveje og nogle produkter i verdensklasse.
Hvor du måske tidligere har oplevet at være en mindre brik i en stor organisation, får du her en unik mulighed for at tage styring, sætte retning og skabe reel forandring – med direkte reference til virksomhedens administrerende direktør.
Du får frihed til at præge og drive udviklingen, og du bliver en del af et velfungerende, dedikeret team, der arbejder målrettet med faglighed, samarbejde og arbejdsglæde. Her er kort vej fra idé til handling – og endnu kortere vej til direktionsgangen.
Vi tilbyder bl.a.:
- En attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring
- Mulighed for bolig – enten lejlighed eller hus – særligt hvis du flytter med familie
- Masser af frisk luft og unikke naturoplevelser – perfekt for dig, der er eventyrlysten og ønsker et liv i balance
- Muligheder for både faglig og personlig udvikling
Om virksomhedenBornholms Andelsmejeri er kendt for sine kvalitetsprodukter og stolte håndværkstraditioner. Vi producerer et bredt udvalg af oste og mejeriprodukter med et særligt fokus på høj kvalitet, bæredygtighed og lokal forankring. Mejeriet er en vigtig del af det bornholmske lokalsamfund, og vi arbejder målrettet på at udvikle både vores produkter, medarbejdere og processer. Virksomheden beskæftiger ca. 75 engagerede medarbejdere. Din ledelsesopgave bliver understøttet af fem dygtige teamledere, som hver står for deres respektive produktionsområder.
Her et link til en tilflytterguide til Bornholm:
https://næstestopbornholm.dk/kontakt-tilflytterservice/Er du klar på et nyt kapitel – personligt og professionelt?Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Allan Jessen på 2779 5449.