STØTEK A/S søger en driftig og ansvarsbevidst Løn- og HR koordinator der selvstændigt har lyst til at drive funktionen på lokationen i Vojens.
Stillingen: Du vil referere til virksomhedens CFO, og det er derfor dig der vil være den daglige ”go-to-person” i virksomheden når det handler om løn- og HR relaterede opgaver. Du vil få en alsidig hverdag hvor lønforberedelserne vil tage ca. 4-5 dage om måneden, hvorfor den resterende tid vil bruges på HR- administrative/koordinerende/udviklende opgaver. For den rette person vil du kunne udvikle dig med funktionen til også på sigt, at kunne indgå i en mere konsulentrelateret jobfunktion.
Arbejdsopgaverne er afvekslende, kommandovejene er korte og der er mulighed for et stort og bredt ansvarsområde med mange bolde i luften.
Du får en meget udadvendt berøringsflade i organisationen. Du vil have en daglig dialog med funktionærerne, produktionsledelsen, tillidsfolk, produktionsansatte og naturligvis også med dine kollegaer i økonomiafdelingen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være følgende:
- Lønkørsel for timelønnede og funktionærer (I alt ca. 75 medarbejdere i Danmark)
- Rekruttering af ansatte til produktionen
- Assistere ifm. rekruttering af funktionærer – herunder udarbejde annoncer mv.
- Sikre at der afholdes MUS-samtaler i organisationen
- Personalejuridisk bistand til medarbejdere og ledelse
- Indberetning af statistikker mv.
- Håndtering af sygedagpengerefusioner og lign.
- Uddannelsesplanlægning
- Deltage i forskellige HR- projekter samt på sigt at initiere nye udviklingstiltag
- Diverse administrative opgaver
Faglige kvalifikationer: Du har en relevant uddannelse, og har du erfaring med både lønkørsler og HR- opgaver vil det være at foretrække, men har du kun praktisk erfaring indenfor lønområdet, vil der kunne foregå intern HR-oplæring, dog forudsat at du besidder en indgående interesse for også at varetage jobbets mangeartede HR-opgaver. Du har en god forretningsforståelse, og er vant til at arbejde med løn ved altid at have et skarpt blik på virksomhedens ”bundlinje”. Du er en god købmand der forstår dig på vigtigheden af økonomi og nøgletal. Du vil skulle begå dig på engelsk – både i skrift og tale.
Personlige kvalifikationer: Du er en god kommunikator, og du forstår at formidle din viden med fokus på resultater og samarbejde. Du er en robust type der holder af udfordringer, og du opnår din resultater i en positiv ånd. Du har et højt drive og sætter en ære i at yde den optimale service og opnår de stillede mål til tiden. Du er altid målbevist på egne og virksomhedens vegne. Du er ansvarsbevidst, analytisk, og du kan planlægge og organisere, og du er personen der får ”ting til at ske”.
Du tilbydes et selvstændigt og udfordrende job i en udviklingsorienteret og vækstdrevet koncern. Det er en stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et rart arbejdsmiljø med en frisk omgangstone, samt pension og en række personalegoder.
STØTEK er en velfunderet og internationalt anerkendt producent af energieffektive støberiovne til aluminium.STØTEKs ovne eksporteres til store dele af verden, hvor kunderne i væsentlig grad findes i automobilindustrien som VW, AUDI, Chrysler, BMW m.m., samt deres underleverandører. STØTEK er ISO 9001 & ISO 14001 certificeret, beskæftiger ca. 150 medarbejdere og har hovedkontor i Vojens, datterselskab i Kina samt salgsselskab i USA.