Vil du stå forrest, når større og komplekse boligprojekter på mellem 100 og 400 mio. kr. går fra idé til virkelighed? Peak Rekruttering søger på vegne af JCN Bolig A/S en erfaren tilbudsleder, der vil tage ejerskab for kalkulation og tilbudsarbejde på projekter, hvor byggeteknisk indsigt, økonomisk forståelse og forretningssans går hånd i hånd.
Hos JCN Bolig A/S bliver du en central figur i udviklingen af nye projekter og en nøgleperson i dialogen med både bygherre, rådgivere og underentreprenører. Her får du ansvar, indflydelse og en strategisk rolle i at forme projekterne fra de første idéer og skitser til det færdige tilbud, kontrakt og den videre overdragelse til produktionen.Om jobbetI denne rolle får du det overordnede ansvar for kalkulation og tilbud på større boligprojekter. Du sikrer, at projekterne er økonomisk og praktisk gennemtænkte og rådgiver bygherre om projektets helhed og økonomi allerede i de indledende faser. Samtidig driver du tilbudsprocessen og står i spidsen for dialogen med rådgivere, interne teams og eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et stærkt kalkulationsteam på fire medarbejdere og refererer direkte til afdelingschef for kalkulation,
Jeppe Jørgensen.I din hverdag vil du blandt andet:
- Udarbejde kalkulationer og tilbud på komplekse boligprojekter i størrelsesordenen 100–400 mio. kr.
- Rådgive og vejlede bygherre om økonomi og helhedsløsninger i projektets indledende faser
- Projektere på skitseniveau og kvalificere løsninger i tæt samarbejde med projektafdelingen
- Indhente og forhandle tilbud fra underentreprenører og leverandører samt stå for strukturering af udbudsmateriale
- Arbejde med værdioptimering og alternative løsningsforslag med fokus på pris, tid og kvalitet
- Planlægge og sikre overdragelse til produktionen med et klart og økonomisk velunderbygget grundlag
- Følge projektet videre efter overdragelsen og bidrage aktivt til økonomisk styring, indkøb og løbende opfølgning
- Vedligeholde kalkulationsdata, enhedspriser og erfaringer på tværs af projekter
Din base bliver på kontoret i Aarhus eller Timring, og der vil desuden være møder ude af huset – primært i Aarhus og på Sjælland.
Din profilVi forestiller os, at du har flere års erfaring fra en hoved- eller totalentreprenør og har arbejdet med større og komplekse boligprojekter. Du har solid forståelse for både økonomi og projektering og kan omsætte idéer og skitser til bygbare og økonomisk bæredygtige løsninger.
Du arbejder struktureret, tager ansvar og trives i rollen som bindeled mellem bygherre, rådgivere og interne teams. Du er vant til at indhente og forhandle tilbud fra underentreprenører, og du har stærke evner inden for både forhandling og præsentation.
En uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør er en fordel, men ikke et krav, hvis du har opnået tilsvarende kompetencer gennem praksis og erfaring.
JCN Bolig A/S tilbyder:Du bliver en del af en veldrevet virksomhed i kontrolleret vækst. JCN Bolig A/S er en meget stabil virksomhed med korte beslutningsveje og mange spændende kunder, som de samarbejder med på mange projekter. Projekterne er komplekse og byggeri i høj kvalitet. Virksomheden er anerkendt for at være en god arbejdsplads med gode personaleforhold, pension, sundhedssikring, fleksible arbejdstider og andre personalegoder. Gage forhandles individuelt på et attraktivt niveau. Der er i virksomheden fokus på ordentlighed, gensidig respekt og tillid, hvortil at samarbejde, kompetenceudvikling, kvalitet og engagerede medarbejdere er noget som virksomheden higer for at efterleve. Virksomheden blev grundlagt i 1898 og havde dermed fornyeligt 125-års jubilæum.
Om JCN Bolig A/SJCN Bolig er en professionel byggevirksomhed, der har specialiseret sig i boligbyggeri. De arbejder udelukkende på BtB markedet. Virksomheden er en konkurrencedygtig og specialiseret virksomhed, der ved hjælp af stram tidsstyring, dygtige håndværkere i egenproduktion og dedikerede byggeledere, formår at levere kvalitetsbyggerier til aftalt pris og tid. JCN Bolig A/S er i vækst og har i dag over 160 ansatte fordelt på kontorerne i Aarhus, Vildbjerg og Glostrup.
Er du nysgerrig på mere?Vil du være en del af JCN Boligs stærke faglige fællesskab og bidrage til at forme fremtidens byggerier? Så send din ansøgning og dit CV via linket herunder. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Allan Jessen hos Peak Rekruttering på telefon +45 27 79 54 49 eller e-mail aj@peakrekruttering.dk.